Mellem hovedkontoret i Odense og satellitkontoret i Stilling er der et flow. Medarbejderne besøger gerne hinanden, for på trods af at kontorerne ligger spredt, er ingen bundet af lokalitet.
Det kan mærkes i organisationen som vægter agiliteten meget højt: ”Vi er vant til at arbejde sammen med hinanden internt, så det har ikke den store betydning, om det foregår her eller der. Vi er fleksible og finder den løsning, der passer bedst i situationen,” siger Kristian Vangsgaard, Solution Developer.
Læs også: Et skridt længere tilbage – men et skridt tættere på den rigtige løsning
På samme måde foregår det i et projektsamarbejde, fortæller Nicolaj Andersen, Technical Solution Developer: ”Grundlæggende handler et projektsamarbejde også om fleksibilitet. Vi er fleksible i måden vi arbejder sammen på. Det ligger i vores DNA.”
For når det handler om kunderne, er B&R mere end bare teknologileverandør: ”Vi går op i vores kunder, og vi forsøger derfor altid at tilbyde mere end det fysiske produkt,” siger Kristian Vangsgaard, som har været med til at lede større projekter.
”For os er det vigtigt, at kunderne mærker, at vi er der. Det gør vi ved at være til stede ude ved dem i deres eget miljø, hvor vi også har mulighed for at se deres maskiner og tale med de rigtige folk. På den måde arbejder vi tæt på tværs af deres organisation,” siger han.
Inden samarbejdet iværksættes, bruger man co-creation roadmap’et som en inspirerende procesguide. Derudover findes der også en anden måde at initiere et succesfuldt samarbejde: ”Det er en tilgang hvor vi går helt ned i dybden på selve projektet,” siger Nicolaj.
”Vi kalder det et projekt roadmap, og det er et super værktøj, for det sikrer at vi får stillet de rigtige spørgsmål på de rigtige tidspunkter under forløbet”, tilføjer han.
”For at opnå fælles succes er vi nødt til at være 100% indforståede med hvad det er som vores samarbejdspartnere har brug for. Derfor vil vi altid foreslå en forventningsafstemning som det allerførste,” lyder det fra Nicolaj.
Læs også: Vækst og samarbejde i robotindustrien